søndag den 16. juni 2013

Tæt ved huset - terassen


Endelig blev der tid og vejr til lidt afslapning på terrassen.



 I år vil jeg prøve med en opstammet Heliotrop i terrassehjørnet. Om jeg kan overvintre den i garagen er tvivlsomt. Men det er uden tvivl at Heliptropens vanilleduft  er et "must" hver sommer. Det samme gælder for Lathyrus, som er sået direkte i jorden 2 steder.

 

  I bunden af krukken har jeg plantet Sølvsnerle (Nyresnerle) og Bacopa samt pinkPetunia

Magnolia Rosen passer så smukt til dugen med Provence mønstret.

En haverundtur viser at alt gror fint - og at vi snart trænger til regn. Mine 3 regnvandstønder er tomme.




Det store bed langs "skovbrynet" er ændret og ses her kort tid efter at vi har vertikuleret græsplænen. 4 uger efter var den fin igen.


Aller bagest i haven har vi et bræmme med bornholmsk røn og birketræer. Diverse hasselbuske og fjeldribes danner et krat mod motorvejsskrænten - og mod bedet danner en løs fjeldribeshæk en fin baggrund.




I skovbunden har jeg plantet kaprifolier. Dem hjælper jeg op ad træerne ved hjælp af nogle snore, som jeg har sat fast i træet med et par kramper. Mellem snorenen har jeg flettet afklippede grene fra vores store troldhassel.


Hver have har sikkert sin mindre kønne afdeling, hvor kompost, regnvandstønde osv. har sin plads. Vores plads ligger i "skovbrynet" og  jeg synes at den pynter og falder naturligt ind der.

Der er intet hegn over til naboen, men jeg har igennem årene flettet større grene sammen til et stakit, som nu er begroet med brombær og efeu.

Papirpotter, Tagetes og flere planter

En sent blomstrende lav tulipan 


Jeg har for lang tid siden været i gang med at folde papirpotter til såning og prikling af mine sommerblomster



Fuchsiaen som har overvintret for 6. gang i garagen trives fint ude




Diverse sommerblomster - her er knopurt i fuldt flor

Naboens kanelbusk - Mon jeg kan få stiklinger til  at gro?

Allium tager over når de første tulipaner er visnet

Min røde rose (Hansmann) har det med at vokse ind under tagudhænget. Derfor har jag allerede inden der er fuld gang i den sat nogle tværgående grene op i stativet, som jeg så senere kan binde skuddene fast i.


Det lange bed langs skovbrynet er ændret radikalt i det sidste stykke mod skuret. Ribesbusken er klippet helt ned, men skyder kraftigt. Der er sat 5 nye Rhododendron i stedet for Hortensiaerne som var frosset meget ned. Jeg har ikke lyst til at klippe så mange Hortensiaer hvert år, når de alligevel ikke blomstrer, fordi skuddene er frosset ned.

Dværgsyrenen er rigtig flot her på sit 6. år bag bænken.

Min "stengevinst" fra Ide Nyts havekonkurrence

Sidste sommer vandt jeg i Ide-Nyts havekonkurrence et gavekort på 3.000 kr. fra Lithos Natursten .Det voldte noget hovedbrud med at finde ud af, hvad beløbet skulle bruges til. Man kan ikke få ret meget natursten for 3.000 kr og vi har ikke planlagt større forandringer. Det endte med at jeg kunne få to sandstenskrukker, som dog var noget dyrere end mit rådighedsbeløb for pengene. Krukkerne sælges ikke mere og fremgår ikke af Lithos salgsmateriale. 
Krukkerne ankom meget velemballerede, men jeg blev mega-skuffet da jeg pakkede de algebegroede og slimede krukker ud. De vejer nok også 50 kg stykket - mindst. Afsenderen vidste åbenbart ikke at krukkerne var blevet så grimme under opbevaringen og tilbød at jeg bare kunne beholde dem og købe andet for mit gavekort, da jeg var lidt utilfreds med leverancen.

Efter adskillige rengøringskure med algefjerner og skuresand er krukkerne endelig blevet pæne.

For en måned siden havde jeg så bestemt mig til at jeg ville bestille 70 brosten i Sandsten og 1 trappetrin i Sandsten. Sidst i maj lå sendingen så på vores fortov. Jeg tror at trappestenen vejer omkring 250 kg, og den kunne ikke tages fra pallen med sækkevognen. Både gemalen og jeg tænkte: Hva' nu?





Det var ikke lige sådan jeg havde forestillet mig krukkerne

Under de store krukker har jeg meget stabile undervogne lavet af møbeltransporthjul . Dem  fik vi med brækstang og omtanke sat under trappestenen. Derefter kom der et reb omkring hele molevitten inden den videre transport, som skulle foregå over en lang strækning på græsplænen, udenom den runde lærkehæk og videre ned på den lille terrasse uden for mit arbejdsvindue. Transporten over græsplænen gik ved hjælp af

to tykke spånplader, som vi flyttede frem, stykke for stykke. Undervejs talte vi om de stakkels mennesker, som havde bygget pyramiderne. Det blev også emnet for aftenens Google opslag.



Af en eller anden årsag har vi aldrig haft en trappe foran denne dør


Nu kan jeg nøjes med et lille skridt ned ad trappen fra mit arbejdsværelse

Mit roderi omkring bålbedet, hvor de gamle møre cementsten blev skiftet ud med brosten af natursten var en knap så tung opgave, men da stenene er "natur" huggede, havde de også meget varierende tykkelser. Men nu kan jeg jo altid gå og rette på dem i sommerens løb. De har ikke andet formål end at afgrænse bedet.

Cementstenen omkring æbletræet blev også skiftet ud med natursten


Nu er stenene faldet på plads, og jeg har besluttet mig til at der ikke skal plantes yderligere i bålbedet fremover. Hosta og Løvefod overvintrer i spande i "kratskoven indtil de skal graves ned igen, når bålbedet har aftjent sin værnepligt med afbrænding af haveaffald.

Rhododendron dominerer billedet


 I slutningen af maj eksploderede haven trods kulde og blæst i et sandt farveorgie. Først var der Tulipanerne og samtidig sprang alle Rhododendron ud næsten på een gang. Sidste år klippede jeg mange Rhododendron ned og det havde jeg vist aldrig regnet med at skulle have behov for. Men mine planter har kun haft godt af det. De har trods en streng vinter sat mange nye knopper, så der skal også skæres i år. Det giver tættere planter og højere end 2,5 meter vil jeg ikke gerne have dem. 

Jeg kan i mange nabohaver se at mange stedsegrønne skulle have været holdt nede for lang tid siden. I slutningen af 60'erne var det moderne at plante "kirkegårdsplanter" og de er absolut kønnest som små. Når de først er 3-4 meter høje er de bare kedelige og bastante og så må de bare fældes for at give plads til nyt. Sådan gik det med vores store Picea Pungens Glauca, som måtte lade livet sidste efterår.

Jeg er også færdig med at fjerne ukrudt og med at stikke græsplænens kanter af. Nu er der ro et par uger afhængig af vejret, før der må en større omgang til igen.