onsdag den 19. august 2009

Juli måned - Nasturtium-Lavandula og Lavendel

Nasturtium - Tallerkensmækker
Nasturtium i cremehvide farver plantet i en krukke, som står ved klatrerosens fod. Meningen er at den skal afløse roserne, når de er færdige. Og det lykkes ganske godt. Når Nasturtium ikke er værd at se på længere håber jeg at det næste hold roser er er på "udspring". I forvejen er der plantet vedbend for at skjule de bare rosenstængler. Sammen med rosen har jeg plantet en omvendt plasticflaske, som sørger for at der kommer vand ned til planterne - når jeg altså vander med kande.
Lavendler i aftensol - stive og strunke og med en fantastisk duft.
Det permanente bed på terassen er ved at vokse sig tæt - akkurat som det var planlagt. Det er faktisk svært at tilplante sådan et aflangt bed uden at det ser kirkegårdsagtigt ud.
Der er dyr, som har lagt et brudeslør over nogle hortensiablomster. Det må de have i fred.
En enkelt ribsbusk, en solbærbusk, nogle brombær, et højbed med krydderurter, to spande plantet med ærter - mest for sjov og nogle ampler med jordbær, som giver bær helt hen til november måned. Det er alt hvad jeg har af køkkenhave - og eet eneste gammelt Filippa æbletræ.
Haven bliver nemmere at holde år efter år, nu hvor planterne dækker jorden. Jeg tror at jeg har været heldig med de fleste "sammenplantninger" - og ellers kan jeg jo li' at flytte lidt rundt med planterne.
Sidste år såede jeg både moskus-katost og en almindelig lyserød katost. De er blevet flotte i år, men alt for høje, så de skal stives af med nogle pinde.
Ærter i spandevis - :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar