fredag den 1. juni 2007

Gratis blomster - ja- tak

Gratis affald fra Superbrugsen
En gang imellem synes jeg det er helt gak, når jeg ser, hvor lidt tid medarbejderne har til at pleje de blomster, der gerne skulle sælges.
Vores Brugs er lige bygget om og har fået en flot glaskarnap, som indgangsparti. Fordi indgangen ligger som den skal, nemlig - syd/vest, er denne karnap selvfølgelig brandvarm på solskinsdage. For at det skulle være rigtig flot, var Brugsens blomster placeret derude ....... sådan en lille uges tid. At sådan en sauna ikke er det ideelle sted for blomster havde de selv meddelt med hængende hoveder. Så nu er der i stedet for grill-tilbehør i karnappen. Blomsterne er kommet indenfor til et køligere klima. Men udplantnings-blomster og planter må stadigvæk nøjes med at være klinet op ad en solbeskinnet rødstensmur og holde tæt sammen i deres trådbure. Efter få dage er det et ynkeligt syn, som skærer mig i hjertet.
Da jeg så at der var sådan ca 200 blå hortensia til 39,95 stykket,
vidste jeg at inden 3 dage var ½delen til skraldespanden. De kunne jo ikke engang vandes, så tæt som de var pakket. ........Jeg tænkte mit og holdt øje med dem.... Helt dum er jeg da ikke . Og i dag var de så kørt til udsmidning og stod ved affaldscontaineren.
Og på en høflig forespørgsel fik jeg lov til at bortføre alle dem jeg gad have. Og de står nu i baljer, spande og andre beholdere for at drikke sig fulde. Allerede i aften havde de fleste rejst sig igen.
Det er ikke fordi denne kunstige blå farve er min yndlingsfarve, men jeg ved at jordforholdene hos os er sådan at de om et par år er lyserøde ..... og det er jo en helt anden snak. I morgen må jeg se at finde plads til dem rundt omkring. Husbonden ryster på hovedet, men de fik da nådigst lov til at komme ind i den fine nye SCENIC LATITUDE.
I alt 23 planter gravet ned hist og pist

Ingen kommentarer:

Send en kommentar