lørdag den 24. juni 2006

Månedens terassebuket og oldefars piedestal

"Hjemmelavet arvegods" Peters bedstefar, der som ung mand faldt ved Somme i Frankrig under 1. verdenskrig har lavet mange smukke ting af træ, som vi holder meget af. Denne blomsterpiedestal har dog en lille historie idet den kun har udskæringer på de 3 sider. Peters oldemor havde ønsket sig denne piedestal, men han bad så mindeligt om at blive fri for at udskære den sidste side - træet var meget hårdt at skære i. Han slap med de 3 sider, det kunne jo ikke ses, når den stod op ad en væg. Derfor har vi heller ikke nænnet at smide den ud, men havde gemt den i skuret. Sidste år fandt jeg på at bruge den til dens rette formål - blot på terassen. Månedens buket til terassebordet På et strejtog i haven har jeg plukket lidt af alt det der blomstrer her sidst i juni måned. I buketten er der: Røde tobaksblomster, jasmin, porcelænsblomst, frøstande fra akeleje, løvefod, porcelænsblomst, salvie og en enkelt rose og klematis. Fremover vil jeg lave en buket hver måned med de fremherskende blomster for hver måned. Billederne kunne jeg tænke mig at bruge til at lave en lille personlig kalender med. Da jeg underviste i EDB i vinter, sluttede vi med at lave en kalender - her skulle man bruge de lærte ting, men det var svært at finde billeder passende til hver måned. Det bliver et lille spændende projekt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar